Af Christian Lunding.
På det japanske marked (JDM) sælger Mazda en track-day udgave af MX-5 ND under modelbetegnelsen “Roadster NR-A”.
Den fås i farven hvid, tager udgangspunkt i Mazda’s omdrejningsvillige 131 HK 1,5 motor og har fået den klassiske club sport update med bremser, undervogn, sæder og bur. 1,5 udgaven er i forvejen den letteste ND på markedet. Rygterne fortæller desværre at Mazda ikke har planlagt at tage bilen på markedet i hverken Europa eller US.
I forhold til standardudgaven har bilen følgende forbedringer:
- Tårnstiver
- Bilstein undervogn
- Spærredifferentiale
- Forbedret motorkøling
- Racersæder med H-seler
- Bur
- Slæbekrog
- Bremser fra 2,0 udgaven
På track days ser det ud som om bilen styrer fint igennem svingene.