fredag , 4. oktober 2024

Montering af kørelysrelæ, NA

Udarbejdet af Søren Holm, soeren.holm@jubiipost.dk

Denne vejledning fungerer som et tillæg til allerede fremstillet vejledning Ændring af blinklys til kørelys på NA modeller. Denne vejledning kan evt. bruges i stedet for afsnittet omkring montering/tilslutning af kørelysrelæet.

Beskrivelse
Dette kørelysrelæ, fungerer i korte træk på følgende måde:

Når der sættes tænding på bilen aktiveres relæet, og kørelyset tænder. Så snart positionslys og/eller nærlys tændes manuelt slår dette relæ fra, og kørelyset slukker. Dette system virker derfor kun på kørelyset, hvor positionslys og nærlys er forbundet som oprindeligt, og kører udenom disse relæer.

Fremgangsmåde
Der skal benyttes et stk. almindeligt arbejdsrelæ og et almindeligt omskifterrelæ, som bl.a. kan købes i T-Hansen til kr. 49,- pr. stk. (varenr. 40692/40693 og 40695/40696 henholdsvis med/uden beslag). Yderligere skal der benyttes ca. 12 stk. kabelsko, strips, sikringsholder med sikring, ledning samt ca. 5 strømtyve. I mit tilfælde var der monteret et ubenyttet omskifterrelæ under dækslet ved venstre skærm, hvorfor billederne ikke stemmer overens med henvisningen til relæer ovenfor.

 Omskifterrelæets funktion er at tænde kørelyset når der sættes tænding på bilen, samt at afbryde dette når lyset tændes manuelt. Til styring af relæet benyttes signalet til positionslysrelæet, som er placeret ved venstre forskærm. Input til omskifterrelæet er 12V+ når tændingen er sluttet, og output kører direkte til kørelyset. (se skitse nedenfor). Bemærk at kørelyset skal tilsluttes udgangen som er ”aktiv” når relæet er sluttet, og den anden udgang på relæet ikke skal benyttes.

 

Da der i ovennævnte manual ikke er beskrevet hvorledes baglygter mm. tændes i forbindelse med kørelyset, har jeg her valgt at føre kørelyset på ledningen der fører til baglygterne, hvilket gøres med en strømtyv. Denne strømtyv har jeg tilsluttet i kabinens venstre side hvor ledningerne bagtil går ned under gulvtæppet.

Da dette er et sluttet system er følgevirkningen af dette, at også nummerpladelys, instrumentlys samt positionslys tændes. Arbejdsrelæet benyttes her til at forhindre at strømmen ”løber baglæns” når lyset tænder manuelt, og kørelyset derfor får strøm fra baglygterne. Til styring af arbejdsrelæet benyttes kørelys og stelforbindelse. Input til arbejdsrelæet er 12V+ når tændingen er sluttet, og output føres til baglygter (se skitsen.

Begge relæer placeres ved venstre skærm sammen med de eksisterende relæer.

Som beskrevet ovenfor er kørelys og positionslys i dette tilfælde tændt samtidig. Hvis dette er uønsket, måske af hensyn til pærens levetid, kan positionslyset i stedet forbindes til den sidste udgang på omskifterrelæet.

Se også

Ændring af fælg- og dæk størrelser

Dækkets størrelse måles i Bredde (A – mm) / Profil (B – % af bredde) …