tirsdag , 3. december 2024

Opgradering til 4 wire oxygen sensor – NA 1,6 1989-1993

Følgende guide beskriver hvordan man installere opgraderer til en 4 wire oxygen sensor på NA 1,6 1989-1993. Det er lettere end det ser ud!

Hvad er forskellen på en 4-wire og en 1-wire oxygen sensor (lambdasonde)?
Sensoren med 1 wire får stelforbindelse gennem manifolden og opnår driftstemperatur ved hjælp af udstødningsgassen. En 4-wire sensor har egen ledning til stel og har indbygget varmefunktion der gør at den hurtigt og altid opnår korrekt driftstemperatur. Det betyder at der er større sandsynlighed for sensoren leverer et korrekt og hurtigt signal til computeren. MX-5’ere fra 1994 og frem har alle denne type lambdasonde.

Hvorfor skal jeg opgradere?
Der er flere argumenter.

  1. Fordi man kan!
  2. Fordi din lambdasonde skal udskiftes så hvorfor ikke vælge den bedste løsning.
  3. Fordi du har installeret en anden manifold, hvor lambdasonden er placeret længere fra motoren og derfor ikke bliver helt driftsvarm.
  4. Fordi motorstyringen er udskiftet til en programerbar eller der er installeret piggybag computer i forbindelse med montering af turbo eller kompressor og derfor er mere følsom for hurtigt og korrekt signal. Flyin Miata anbefaler denne opgradering til alle biler som udstyres med deres link computer. Eksempelvis FM-2 kittet.
  5. Fordi bilen fungerer væsentlig bedre når den er kold, og der derved spares lidt brændstof.
  6. Fordi motoren kommer til at gå mere jævnt under 4000 rpm.

Materialer

Der skal bruges følgende

  • 1 stk 4 wire sensor. I dette tilfælde er der anvendt en Bosch 13275, indkøb hos Flyin Miata for 70$. Har, da denne guide blev skrevet, ikke kunne finde en indenfor EU.
  • 2 stk “øjer” til montering på ledninger. Den rette størrelse var gul i den æske jeg kiggede i (tror nok at farverne har noget med størrelse at gøre).
  • Noget til at samle ledninger med. Se guiden for eksempelvis løsning.
  • Et blå spadestik (hun).
  • ca. 2½ m ledning (sort ser bedst ud).
  • Noget krympeflex.
  • Samlet pris ca. 700,-

 

Bosch 13275 4 Wire sensor.

Følgende mål er til montering i en Jackson Racing Manifold og kan også bruges på en standard manifold. Lederne skal være længere ved montering i en Racing Beat manifold.

  • Den grå leder er stel til lambda signalet og skal når den er forlænget være ca. 32 cm.
  • Den sorte leder er lambda signalet og skal når den er forlænget være ca. 54 cm.
  • De to hvide ledere er til opvarmningen og når de er forlænget skal den ene være ca. 54 cm og den anden ca. 125 cm. Der er ikke forskel på de to ledere, så man kan ikke vælge forkert.

Før du går i gang (hvis du ikke har en ekstra) skal den originale lambda sonde afmonteres, da stikket skal genbruges. Stikket sidder omme bagved motorblokken lidt venstre set forfra. Har du installeret en Jackson Racing Manifold skal denne afmonteres før at lambdasonden kan fjernes.

På 4 wire sensoren klippes det store stik af og alle 4 wire forlænges efter ovenstående mål. En måde at forlænge lederne på er ved hjælp af samlemuffer med indbygget loddetin.

 

Samlemuffe med indbygget loddetin. Kan købes hos Brink Elektronik og flere biltilbehørsforretninger som eksempelvis Biltema, vare nr. 24-550.

De afisolerede ledninger (ca. 8-10 mm) vikles om hinanden.

 

 

 

Samlemuffen føres henover samlingen

 

Muffen varmes med en varmepistol og bliver helt tæt. Loddetinnet flyder ud mellem alle lederne. Effektivt og nemt!! Jeg valgte af æstetiske årsager at sætte noget sort krympeflex om samlingen.

Den sorte leder forlænges med den originale ledning fra 1-wire sensoren således at stikket genbruges (samlet ca. 54 cm).

For enden af den forlængede grå (32 cm) og den ene hvide (56 cm) monteres et øje. Jeg valgte også at give dem lidt loddetin og efterfølgende noget krympeflex.

Den forlængede lange hvide leder (ca. 125 cm) skal bruges til at få 12V+ fra det blå stik som sidder ved højre inderskærm (set forfra). Hvis der ikke er monteret kørelys kan der bare monteres et hunspadestik. Da jeg har kørelys monteret valgte jeg at lave en lille kobling, hvor jeg henter 12V+ ved hjælp en strømtyv.

Det samlede kit klar til montering skulle meget gerne se nogenlunde ud som følgende.

Den forlængede grå ledning monteres på den bolt som sidder på hjørnet af motorblokken lige til højre for manifolden og bagved oliepinden.

Den forlængede sorte ledning med det originale stik klikes på plads bag motorblokken hvor det tidligere blev afmonteret.

Den forlængede korte hvide ledning monteres på den bolt som sidder til venstre for bremseforstærkeren på torpedopladen.

Den forlængede lange hvide leder monteres til det blå 12V+ stik som er placeret til højre (ses forfra) i inderskærmen. Hvis der er synlige samlinger som i dette tilfælde isoleres disse med lidt tape.

 

 

Se også

Ændring af fælg- og dæk størrelser

Dækkets størrelse måles i Bredde (A – mm) / Profil (B – % af bredde) …