søndag , 17. december 2017
Home / Nyheder / Gran Turismo Sport til PS4

Gran Turismo Sport til PS4

Gran Turismo, er computerspillet til Sony Playstation, som gjorde konsollen kendt allerede da den hed PS2 og vi havde billedrør i vores TV. Spillet nærmest solgte konsollen og var det første spil som gjorde det muligt at køre rundt på Nürburgring i et computerspil. Sidenhen kom flere udgaver til PS3 og nu er er første udgave til PS4, som er Sony’s kraftigste konsol, udkommet. Spillet har altid været tro mod MX-5 folket ved at have forskelle modeller af NA, NB og NC i spillet, som også i spillet gav væsentlig dyrere biler baghjul når det galt om at holde sig fast i svingene.

PS4 udgavens grafik overgår samtlige tidligere udgaver og afvikles det på en PS4 Pro, vises grafikken i UHD. Gran Turismo Sport, rummer indtil videre kun ND udgaven i samtlige farver som har været lanceret indtil videre. Og det er muligt at race rundt på Nürburgringen i flotteste kvalitet og det er også muligt at spille imod hinanden. Både mod tilfældige og dem som man kender og er venner med på spilkonsollen.

Gran Turismo serien har været kendt for at være den ultimative bilsimulator, hvor det stadig er sjovt at lege med. Og det koncept holder fast endnu. Det er muligt at flytte vægten fra bilen ved små justeringer på speederen, hvilket særligt mærkes ved forhjulstrukne biler hvor understyringen derved styres med små speederjusteringer. .

Ud over et flot og sjovt spil, er det muligt at fotografere bilerne i spillet. Se et par eksempler nedenfor.

Spillet kan diskuteres i forum her: http://forum.five-speed.dk/viewtopic.php?f=1&t=3690

Next Prev
Next Prev

Check Also

Sekventiel gearkasse til MX-5 ND

Long Road Racing, som bl.a. bygger MX-5 ND Cup racere, tilbyder nu muligheden for en …