torsdag , 28. marts 2024

Gør det selv konisk luftfilter kit – NA 1,6

Af Thomas Buhl

Følgende guide beskriver hvordan man laver et meget billigt konisk luftfilter kit til NA 1,6 ved selv at indkøbe de forskellige dele til kittet.

Materialer

Der skal bruges følgende (kan købes hos DK Autodele) – Se nederst på siden for K&N løsning.

Samlet pris ca. 326,-  (Husk at du hos DK Autodele får 12% rabat hvis du er medlem af FDM)

Er Simota et dårligere filter end eksempelvis K&N? Tag selv stilling ved at læse her. Simota laver i øvrigt også en total løsning til Mazda MX-5 NB.

Start med at afmontere det gamle luftfilter og luftfilterkasse. Luftmængdemåleren sidder monteret oven på luftfilterkassen, så det nemmeste er at afmontere slangerne først og derefter skrue luftmængdemåleren af. (Husk at gemme alt inkl. den gamle kasse hvis du får brug for det til syn).

Monter adapteren til luftmængdemåleren og sæt filteret på adapteren uden at spænde spændbåndet.

Lav et passende vinkel beslag (ca. 15cm x 10 cm). Den lange del af vinkel beslaget monteres på holderen til den original luftfilterkasse. Den korte monteres på luftmængdemåleren.

Det er vigtigt ikke at spænde noget før du er sikker på at det hele passer sammen. Efter en let justering spændes det hele sammen og luftmængdemåler ledningen tilsluttes.

Første gang du lukker din motorklap – gør det forsigtigt – og tjek om der er noget der støder på

Der arbejdes p.t. på at finde en løsning, hvor ovenstående rør-knæk fjernes, så filteret kan flyttes helt ned bag venstre forlygte.

Webmaster, 14. Juni 2006

Ønsker man i stedet en traditionel K&N løsning, kan det stadig gøres billigere end det officielle kit. Dertil kommer at denne løsning er med et noget større filter, som muligvis giver lidt bedre flow (K&N har listet filteret til flow op til 235 HK). ´K&N laver ikke et filter i 77 mm, men dette filter passer fint på flangen med sine 76 mm (lad være med at stramme spændbåndet for hårdt).

Jeg valgte at købe Simota adapteren og varmeskjoldet fra T. Hansen, og monterede et K&N luftfilter (RU-2430, Ø76mm, 127 x 127 mm), som jeg købte i den lokale Bilexpert til knap 500,- (I Jylland kan det sikkert købes med rabat!). Samlet kostede kittet ca. 650,- som stadig er langt billigere end det officielle kit.

Se også

Ændring af fælg- og dæk størrelser

Dækkets størrelse måles i Bredde (A – mm) / Profil (B – % af bredde) …