søndag , 17. december 2017
Home / Artikler / MX-5 Cup 2010

MX-5 Cup 2010

Klar til min debut og første træning

Af Jesper Friis Pedersen, alias altid6

Motorsport har altid været en interesse og den er ikke blevet mindre efter at jeg er blevet MX-5 ejer. I en del år har jeg nu kørt trackdays med min MX-5, og brugt mange timer og en del penge på at optimere bilen til at køre hurtigt rundt på en bane. Dog altid med det forbehold at bilen også skulle kunne bruges til hverdag. I nogle år har jeg leget med tanken om at få en MX-5 ind i rigtig motorsport og ikke bare trackdays. I Danmark er det mere end svært at få placeret en MX-5 i en løbsserie, plus omkostningerne vil være væsentlig over mit budget. Pengene har ikke været der til at købe en MX-5 nummer 2, som så skulle omdannes til fuldblodsracer. Men hvorfor også det, når nu jeg allerede har en MX-5, hvis primært formål er hurtig kørsel på bane.

Det er vel et års tid siden at Christian Lunding præsentere mig for ideen, med at deltage i den svenske MX-5 CUP. Viste ikke noget om den, men gik i gang med at undersøge en masse omkring regler, krav til bil osv. Christian er selv ved at bygge en racer MX-5, men huskøb har udsat planerne lidt selvom ambitionen er et Five-speed team en gang i fremtiden. Jeg blev dog meget hooked på ideen og tyvstartede lidt.

Planen for 2010 var at få taget licens, få gjort bilen klar efter reglerne også deltage i mit første MX-5 CUP løb, ved det svenske Sportvognsmeeting den 2-4 juli 2010. Der er blevet brugt mange penge og mange timer på at få alt på plads, men fredag den 2. juli var bilen klar og jeg var klar til min debut som racerkører.

Som del af min forberedelse havde jeg været til en trackday på Ring Knutstorp den 2 juni, for at teste bil og forskellige opsætninger af undervogn og dæk. Efter den trackday var min bedste omgangs tid 1.17.6, hvilket på dagen virkede okay, da jeg sagtens kunne følge med biler, med langt flere heste. Der var dog et stort MEN, for jeg havde undersøgt hvilken tider mine svenske konkurrenter kørte Ring Knutstorp på året før og de hurtigste lå på 1.10.5. Så allerede der viste jeg godt at som den nye dreng i klassen vil jeg ikke komme til at være en front runner. Derfor satte jeg nogle realistiske mål inden turen til Sverige.

1. Jeg skulle forbedre mig hen over weekenden
2. Ingen skader på bilen
3. Ikke at blive sidst
4. Ikke at blive overhalet med en omgang

Det var de sportslige ambitioner, derudover galt det om at have det sjovt og samle en masse erfaring.

Kort om MX-5 Cuppen, så er den et mesterskab der køres under SPVM (Det svenske sportsvognsmesterskab). MX-5 biler køre i den klasse der hedder Roadsport C. Det er biler, som er indregistreret, godkendt til syn (afvigelser er udstyr som 6-punkt sele, sæde, bur/bøjle, semi-slicks, hovedafbryder, osv.) og som har et dårligere vægt til kraft forhold end 7 kg/hk. Der findes også Roadsport A og B for kraftigere biler. Til afdelingen på Knutstorp var der 28 biler tilmeldt i Roadsport C og de 25 var MX-5. Så ud over en god placering i MX-5 cuppen, ville man også få gode point i Roadsport C mesterskabet, hvis man kunne placere sig langt fremme i feltet.

Det blev fredag den 2 juli og Friis Motorsport (ikke Team Five-Speed, da jeg var den eneste der skulle af sted) var klar til afgang imod Ring Knutstorp. Jeg havde en følgebil med, en stor trailer til alt værktøj, udstyr osv., samt mit Pit Crew som bestod af min far, søster og fætter. Vi havde lejet en hytte på en campingplads, cirka 10 kilometer fra banen, som base. Vi kørte fra Kalundborg kl. 5 om morgen. Jeg skulle køre min første træning kl. 11.24 og efter som turen derover ville tage en 2,5-3 timer, ville vi være i god tid.

Ved ankomsten til Ring Knutstorp, var der allerede mange biler og supportkøretøjer i depotet. Med 300 tilmeldte biler, fordelt på 14 heat, med flere klasser i hvert heat, så var der trængsel i depotet. Her var alt fra vores Ford Focus med trailer til store prof. Teams med lastbiler og VIP telte. Vi fandt frem til hvor de andre MX-5 var placeret og fik fundet en plads at parkere på, som så var vores service område. Selvom at jeg havde skrevet lidt på det svenske forum under MX-5 Racing Club, så var mine svenske modstande lidt nysgerrig efter at se hvad det nu var for en danske der stillede op i deres klasse. Ja jeg var den eneste dansker i den klasse, men der var faktisk rigtig mange dansker i de andre klasser. Især de historiske klasser der var Danmark godt repræsenteret. Som weekenden skred frem var der også rigtig mange danske tilskuere som havde taget ture til Ring Knutstorp, så jeg fik god opbakning. Ja det selvom at jeg stod som svensker i det officielle løbs program. Løbs kommentatoren skulle vist nok have nævnt at jeg var dansker, under vores heat.

Men på plads i depotet, så var det tid til at få klargjort bilen. Der skulle andre fælge og dæk på, dæmperne skulle indstilles, dæktrykket skulle justeres, reklamer skulle sættes på osv. Mange små ting som skulle klares, inden det var tid til træning. Dæmperne have jeg sat til en hård setting og startede med et koldt dæktryk på 1,6 bar på alle 4 hjul. Der var også lige tid til at lure lidt på konkurrenterne og uha uha, deres MX-5ér lignede ikke min. Nu forstod jeg lidt bedre hvorfor min tid fra trackday´s var et stykke efter nogle af de andres tider. De må have nogle lidt mere lempelige synsregler i Sverige, for jo de havde da alle nummerplader på deres biler, men de fleste MX-5ér var fuldblods racerbiler, hvor alt var taget ud, ja selv døre, motorhjelm og bagsmæk var lavet af glasfiber og glas var skiftet ud med plastik. Hmm ikke meget hverdags biler over dem, selvom princippet med Roadsport klassen er at man køre til løbet i bilen, kører race og køre så hjem igen i bilen. Udover meget lav vægt, så var 90% af bilerne med en 1,8 motor og nogen havde sjove luftindtag.

Allerede fra start var jeg bagud på udstyr og havde det lidt lige som Minardi må have følte det, første gang de skulle deltage i et Formel 1 løb.

Kl. 11.24 gik det løs med 24 minutters træning og den eneste gang jeg skulle være på banen om fredagen. Under træningen var der ikke nogen officiel tidtagning, men jeg brugte min performancebox til at holde styr på omgangs tider.

 

Nøj det var fedt at komme ud og køre med alle de andre MX-5. 28 biler på banen er noget mere end under en trackday, så der var godt gang i den. Det gjaldt bare om at få kørt en masse omgang og finde de rigtige linier under træningen og efter træningen var min bedste tid 1.17.2. Træningen gik godt, bilen fungerede som den skulle, så alt var perfekt. Jeg skulle ikke køre mere den dag, men havde dog alligevel noget som var vigtigt at få klaret, inden kvalifikationen lørdag morgen kl. 9.

Fredag eftermiddag skulle jeg til teknisk kontrol af bilen og kører udrustning. Jeg kan godt fortælle at det er næsten mere slemt end at skulle til syn med bilen. Ens vognbog og licens bliver kontrolleret, det var i orden. Så blev undertøj, hjelm, sko, dragt osv. kontrolleret, det var også i orden. Så var det bilen og her var der lidt nervøsitet at spore fra min side, for var det nu godt nok alt det man havde gjort ved bilen og hvad nu hvis der var noget galt, så jeg ikke måtte kører. Jo tanker fløj rundt. Men da kontrollen var ovre fik jeg af vide at det var en fin bil. Puha ingen problemer og dog, for jeg fik besked på ikke at måtte køre med den lille pulverslukker jeg har monteret i bilen, hvis nu den skulle ryste sig løs. Men det var nemt at tage den ud.

Om aftenen var der hygge og grill på campingpladsen. Det blev også til en tidlig sengetid, da vi skulle tidligt op og være klar til kval kl. 9, lørdag morgen. Der var mange af de andre deltagere de boede i telte eller mobilhomes i depotet.

Lørdag morgen kl. 9 og jeg var klar til kval, som ville afgøre min start placering til eftermiddagens løb. Klargøringen af bilen var ikke så stor. Jeg skulle have sat en transponder i bilen, som virker som tidtagnings modul. Jeg lejede bare min for 200 Skr, ellers koster den 2000 kr at købe. Dæk og undervogn forblev det samme som under fredagens træning. Dog havde jeg en smule problemer med greb på de bagerste dæk under træningen, men det ville vi kigge på under kval. Taktikken var at køre 6 omgange, for varme i dæk og derefter køre i pit, hvor dæktemp og dæktryk ville blive målt.

Da kval bliver flaget af, bliver jeg kaldt hen til en af dommerne. Han fortæller at der har været et problem med min transponder, da den kun havde registreret 4 omgange. Det betyder at min bedst registrerede tid blev 1.17.599. Ikke helt tilfredsstillende og det gav en start placering til første løb, som nummer 24. Der var dog en som havde et større problem end mig. Jeg så ikke hvad der skete, men min nabos bil i depotet, så ikke for godt ud.

Bilen var godt trykket, men det var vist kun plade arbejde. Og her så jeg den rette MX-5 Cup ånd. Straks efter at bilen var bragt tilbage i depotet, var der 5-6 andre kører over og hjælpe med til at få bilen klar til løbet om eftermiddagen. På banen var der konkurrence, i depotet var der sammenhold. Der var også stillet et MX-5 Cup telt op hvor man kunne sidde og sludre med de andre kører.

Efter kval var der en 4-5 timer til jeg skulle køre mit første løb. Tiden blev brugt på at se en masse af de andre løb. Der var masser af action på banen i de andre klasser og masser at se på i depotet. Ligeledes var der en stor udstilling for de svenske mærkeklubber, alt fra Ferrari til VW Boble.

Det blev lørdag eftermiddag og endelig skulle jeg få min rigtige racerdebut. 28 biler der skulle presses gennem første sving. Ved min startplacering som nummer 24, skulle jeg holde i ydersporet og derved have den lange vej rundt i det første skarpe højresving. Ud fra de data vi havde samlet under kval, blev dæktrykket justeret, så der var 1,45 bar i dæk på venstreside og 1,4 bar i dæk på højreside, koldt tryk. Dette var ud fra de temp. målinger der blev taget under kval, så alle 4 dæk kunne opnå den rette arbejdstemp. Hele startgridden blev linet op ude i pitten. Derefter kørte man en formations/opvarmnings omgang, inden man holdt på sin plads og ventede på at de røde lamper ville begynde at tænde. En anelse sommerfugle i maven, 15 sek skiltet bliver vist. Så tænder lamperne 1….2….3….4….5, 4000 omdrejninger, lamperne går ud, sømmet i bund og af sted. Fik en rimelig god start, men holder min yderbane for at blive væk fra eventuelt kontakt. Jeg holder min placering og lægger mig tæt på den forankørende MG. Efter svingkombinationen Tændstiften (et hurtigt S-sving), hvor jeg hurtigt henter på MGén, sætter jeg angrebet ind. Udbremser ham på indersiden mod det næste 90 grader venstresving.

Omme på langsiden igen og første omgang er klaret, men netop på langsiden ses mit problem. Ikke nok power i bilen og MGén laver et angreb på mig. Jeg tager den defensive line og forsvar inderbanen. Vil han forbi måtte han den lange vej uden om. Det forsøger han også, men må presse for hårdt for at komme forbi, hvilket resultere i en afkørsel.

Så ikke mere til ham i løb 1 og holdte min placering som nummer 23, frem til mål. Det var en god debut og det viste resultatlisten også. Min bedste omgangstid blev 1.16.612, en klar forbedring af de tider jeg hidtil havde kørt. Min kørsel var sikker, men der var dog et lille hovsa op over de høje curber i sving 1, dette ville få betydning for løb nummer 2. Start placeringen til løb nummer 2, blev afgjort ud fra den hurtigste tid man havde kørt i løb nummer 1. Mit arbejde for den lørdag var slut og der var god stemning hos Friis Motorsport. Mit andet løb skulle først køres engang søndag eftermiddag, så der var intet stress over at skulle klargøre bil, eller at skulle tidligt op om søndagen. Der blev hygget med grill, VM bold og en enkelt øl lørdag aften.

Vi ankom lidt senere til banen om søndagen, da jeg først skulle køre engang om eftermiddagen. Sol stod højt på himmelen og mange mennesker begynde at komme til banen. Det skulle blive en god dag til racing. En times tid inden opstilling på gridden, begynde forberedelserne bilen. Bilen havde kørt rigtig godt med det dæktryk vi havde til løb 1, så det blev det samme til løb 2. Der var dog ugler i mosen. Vi havde fulgt vejrudsigten dagen før og de havde lovet regn over Skåne omkring kl. 14. Klokken var nu 15 og det var begyndt at blive skyet. Hmm kunne det blive et regnvejrs løb!!!! Jeg havde ekstra fælge med Pirelli Zero Nero, hvis vi skulle køre på en våd bane. Regnen kom dog aldrig, heldigvis. Jeg var kvalificeret som nummer 23 til løb 2, hvilket betød at jeg nu skulle starte i inderbanen og derved vil have den korte vej rundt i sving 1, men også chancen for at blive klemt af de andre biler.

Igen var der godt med sommerfugle i maven, inden starten. Der var kommet mange tilskuere (har aldrig dyrket sport for så mange før), og det var det sidste løb, så bilen skulle have alt hvad den kunne trække. Ligeledes var ambitions niveau skruet lidt i vejret. Jeg kunne lugte en top 20 placering.

De røde lamper gik ud og starten var gået. Fik ikke så god en start og syntes bestemt at 2 af bilerne omkring mig lavede en lille tyvstart. Jeg hang dog godt på alligevel ned mod sving 1 og fik klemt mig godt igennem svinget uden nogen kontakt med andre biler. Nu gik det bare derudaf, følte virkelig at jeg havde overskud og var hurtigere end de 5 biler der lå lige foran mig i en gruppe. Problemet var bare at når jeg siger hurtigere så var det gennem sving kombinationerne, på langsiden kunne jeg ikke komme tæt nok på til et seriøst angreb nede mod sving 1. Sådan gik de første mange omgange, frustrerende at ligge helt oppe i kofangeren på de foran kørende også bare ikke kunne gøre det færdigt, da de trak lidt fra mig ned af langsiden. Min bil havde en lille mislyd efter lørdagens løb, men regnede med at det nok var en svejsning der var gået igen, i min udstødningsmanifold. Ikke noget problem, men så midt under løb 2 kom der bulder og brag, fra udstødningen. Jeg tænkte åh nej, der knækkede manifolden helt over. Larmen var helt vild, både i bilen og udenfor (har jeg fået fortalt). 7000 omdrejninger med frit blæs ud af manifolden, det er noget der kan høres. De næste par omgange ventede jeg bare på at få et flag om at jeg var blevet diskvalificeret pga. for meget støj. Støjgrænsen var 95 db. Flaget kom aldrig, så jeg tog mig sammen og pressede bilen endnu mere. Så på 3 sidste omgang tænkte jeg at nu må jeg tage chancen. Ned af langsiden lå jeg helt oppe i kofangeren på den foran kørende og i sving 1 lod jeg bremserne gøre arbejdet og overhalingen var hjemme. Endelig, men der var flere biler lige foran mig. Fik hurtigt hentet den næste og med min ny vundet selvtillid, var jeg klar til at lave samme overhalingsnummer igen. Sidste sving inden langsiden og jeg rykker helt tæt på den foran kørende, når målstregen bliver krydset er vi på sidste omgang, nu skal jeg en ekstra plads op. Neeeeeeeeeej lige som jeg har godt moment så misser jeg 3 gearet også er den chance for overhaling væk. Der bliver bandet lidt i hjelmen, jeg køre omgangen færdig og køre over stregen som nummer 22. En lille smule skuffet for jeg følte at der var mere i mig og bilen. Tankerne er dog hurtigt andre steder, for hvor er det bare fedt at køre racerløb. Følelsen af at kæmpe med de andre, at køre over stregen til det ternede flag. Tilskuerne der klapper, marshalls der giver thumps up og man vinker til publikum, på æresrunden. På det tidspunkt kan man ikke andet end at føle en lille Alonso eller Schumacher i maven

Jeg var godt træt da jeg når tilbage til min depot plads, det var en hård weekend. Jeg for slappet lidt af og drukket en masse vand. Men der var også en del der skulle snakkes med. Bent fra Five-speed var på besøg og ligeledes var Anders Kolstrup, som er ved at lave kompressor løsningen til vores MX-5. Et lille stykke tid efter kom mit pit crew med resultatlisten. Jeg var som ventet blevet nummer 22, men min bedste tid var 1.15.896, en klart bedste tid for hele weekenden, det var bare fedt. Fik ikke indfriet min ambition om en top 20 placering, men på trods af mit missede gearskift på vej ud på sidste omgang, så var jeg kun 1.2 sek fra 20 pladsen.

En fuldt ud godkendt race weekend og debut for Friis Motorsport. Nu skal der bare arbejdes frem mod næste år og især min speed på langsiden. Mere power i motorrummet.

Der var jo lige det lille problem med den knækket manifold. Jeg var dog ganske tryg for jeg havde en ekstra manifold med, så udstødningen skulle bare køle lidt af, så kunne manifolden hurtigt skiftes. Hmm NOT, for det var slet ikke manifolden der var problemet. Det var katalysatoren som var knækket midt over i en svejsning. Æv sådan en havde jeg ikke lige med i reserve. Jeg mistænker lidt at det var min hård medfart over en curbe i løb 1, som har flækket svejsningen også er bruddet bare blevet totalt under løb 2.

Men i depotet var min bil ikke den mest medtaget. Ham som jeg overhalede på 3 sidste omgang, var kommet lidt tæt på en af de biler der ville overhale ham med en omgang. Hele den ene side af bilen var godt medtaget og han måtte banke døren op med en mejsel.

Det sorte på siden af bilen er dæk mærker fra den anden bil. Det må have været noget af et chok, næsten at få en anden MX-5 ind på skødet.

Weekenden var slut og vi var godt trætte. Bilen fik andre dæk på, udstyret blev pakket sammen og katalysatoren bundet op med ståltråd. Jeg tog nogle ørepropper i også kørte vi mod Danmark, en meget stor oplevelse riger, samt alle mine mål for weekenden blev indfriet. Vi ses igen næste år til svensk Sportvognsmeeting på Ring Knutstorp.

PS. Der er lang leveringstid på en ny racing katalysator, så jeg har fikset lidt på den ødelagte. Skar en masse overflødigt væk med en vinkelsliber, drak der efter en Tuborg og en Cola fra dåse. Disse 2 dåser tildannede jeg lidt og satte dem derefter over bruddet. De blev fastgjort med et par spændebånd. Nu lyder bilen kun som om at der er en utæthed ved en pakning, men det er til at leve med, indtil jeg for min FM cat.

Check Also

JDM Roadster ND NR-A

Af Christian Lunding. På det japanske marked (JDM) sælger Mazda en track-day udgave af MX-5 …