søndag , 17. december 2017
Home / Artikler / Mazda MX-5 Open Race 2010

Mazda MX-5 Open Race 2010

På opdagelsesrejse til Le Mans

Af Flemming Haslund. Foto: Stuart Wep, Mazda o.a.

Har du set Tom Kristensen vinde Le Mans? Hørt ham tale om teamets strategi – om bilens setup – om bittesmå detaljer – og ikke mindst teamets ånd? Dette med langdistance-racing er åbenbart langt mere end bare at træde speederen i bund. Sidste uge deltog Tours Flemming Haslund som den ene af det danske landsholds fem kørere i et ”4 timers Le Mans”. Det blev en opdagelsesrejse ind til motorsportens sjæl. Her er hans dagbog.

SPØRGSMÅLET er, hvornår et racerløb begynder. Lige præcis i dette tilfælde er der ingen tvivl: Mit ”4 timers Le Mans” begyndte det øjeblik for nogle måneder siden, da Jannik – Jannik Olsen, PR-ansvarlig for Mazda-DK – ringede til mig: ”Hi Flash, MX-5 fylder jo 20 år i 2010 – det skal da fejres! Vi kører et 4-timers langdistanceløb på en bane i Italien. 25 lande stiller op. Jeg har fået opgaven at sammensætte det danske landshold. Vil du med?” Et af de spørgsmål, der kun er meget lidt vanskelige at besvare.

25 lande. Race-tunede MX-5 sportsvogne. Det danske landshold med i alt fem kørere. Racet var i gang i samme øjeblik. Og det er flere måneder siden. Siden er den rumlet oppe i hovedet. Virkelig action startede for en uge siden.

FØRSTE TRÆNING, ONSDAG FORMIDDAG: Adria International Raceway. En times kørsel fra Venedig. Lige dér, til venstre i pitgaragen holder den danske racer. Sølvmetallic MX-5 med Dannebrog henover hjelmen og ned langs siderne. Og på sidespejlene. På store hjul, med dyb frontspoiler og hale arsenalet af sikkerheds-gear. Og med startnummer 14. Den ser effektiv ud.

Vi skal ud og køre – os alle fem danske kørere. Skal gøre de første erfaringer med bil, bane og vejret. Prøve vores kræfter i feltet af i alt 149 kører Især dette med vejret er altid, altid noget af det, Tom K taler mest om – vejret er afgørende, vejret er jokeren. For med varmen øges bilens evne til at stå fast, med kulden og i endnu mere udpræget grad med regnen går det lige i modsatte retning. Lige nu er det vådt. Og der er udsigt til mere regn i morgen siger både den lokale vejr-hjemmeside, vores mekaniker, der ganske vidst er tysk, men også den lokale italiener nede til højre ved udkørslen til banen siger regn i morgen. Det bliver det sikkert.

Første test – eller outing, som vi siger. Motorsorten taler engelsk. Selv om vi er danskere, vores mekanikere tyskere, vores bil er japansk, og vi er i Italien. Derfor outing, testsession, warm up – det er engelsk alt sammen.

Efter 90 minutter og så mange omgange som muligt til hver af os, står vi tilbage med to problemer. Det ene har med fart at gøre på én måde: Nemlig at vi har vanskeligheder med at få raketten til at stå fast – især på vej ud af sving. Det andet har med fart at gøre på en anden måde: Vi skal beslutte os for tank-proceduren. Hvornår vil vi tanke, hvor meget vil vi tanke. Vi har jo alle set Tom K på tv – vi ved, at der er meget at hente her.

Vores omgangstider spænder fra 1:56 til godt og vel 2 min. Hurtigste mand er en belgier, der – hvordan pokker det end går til – lapper i tiden 1:46. Andre kørere er langt over 2 min., et par stykker helt oppe i 2:05.

FOTOSESSION, ONSDAG MIDDAG Hvis vi et øjeblik glemmer, at det er seriøst hundekoldt og at alle bilerne er Mazda MX-5’ere, kunne vi godt tro, at vi er et andet sted i Europa, ikke Adria i februar, men på Le Mans i juni. Stemningen, set-up’et. Der går virkelig 24 timer i den. Ikke mindst, da vi mellem testsession 1 og 2 onsdag skal line op til team-fotografering. Præcis som Le Mans onsdag. Fotografen jager med os – for der er ikke mere end tid nok. Vi forsøger at se cool som Jan Magnussen og passer på ikke at ligne Thorkild Thyrring for meget, da fotografen beder os gi’ ham tommelfingeren.

ANDEN TRÆNING, ONSSDAG EFTERMIDDAG. Vores forhåbninger om sol eller i det mindste bare tørvejr skylles væk. Den våde asfalt er siden formiddagen blevet pladdervåd. Det ser vi på omgangstiderne – et par sekunder mere konstaterer vi efter mit stint, der er det første.

Hvad ville Tom K have gjort? Montere regndæk, selvfølgelig. Men det har vi allerede. Ændret dæktryk er derfor svaret. Men Simon, vores chefmekaniker siger – aber nein, han har allerede øget dækkenes grip ved at køre dæktrykket ned, hvilket gør gummiet blødere og dermed mere grippy. Vi kører på gadedæk med mønster – så ikke under 1,6 siger han. Ok, Simon

Vi har nu haft tre mand ude – alle kører langsommere. Hvad kan vi hekse med, vi mangler grip, grip, grip. Især på vej ud af sving kræver det kattepoter at undgå hjulspin og dermed en udskridning, der æder tid.

Vi deler pitgarage med EU-holdet og russerne. Og vi kan høre, at russerne har testet en anden indstilling af bageste støddæmpere. Den fidus skulle vi ikke have hørt! Men det er jo sådan man gør på film – og åbenbart også her på Adria så. Så vi slækker bageste støddæmpere.

Hjælper det? Måske, måske ikke. Vi er ikke så hurtige som i formiddags. Men banen er så meget vådere. Det bliver et opgør mod regnen, dette her.

Testsession 2 er slut: Vi må konstatere, at vores bedste tid placerer os uhyggeligt lavt i feltet – den er vi ikke meget for at sluge, men i motorsport taler stopuret, og det er ikke til at misforstå: Vi er nr. 25 ud af 29.

SUPERPOLE, TORSDAG I TUSMØRKE Jeg får opgaven at køre super pole for det danske hold. Altså én alt eller intet-omgang, der bestemmer startrækkefølgen. Regnen tager til under superpolen, der varer en halv times tid. Og mørket har sænket sig. Vi kører i stort samme belysning, som da jeg som knægt trænede fodbold fra 4 lamper på Lunde boldbane. Jeg satser hele butikken på at forbedre vores tid. Lykkes ikke. Vi skal starte andensidst i morgen. Én plads bedre end nr. sidst. Den præstation indkasserer et par kommentarer fra de øvrige kørere…

Vi satser på, at det bliver bedre i morgen. Og at vi i øvrigt kan hente en del på vores strategi, tankning og førerskift – det er som om Tom K taler til os fra Le Mans. Og vi skal have næste runde mere med Simon om affjedring og dæktryk i morgen.

MEKANIKERNES TRICK, NATTEN MELLEM ONS- OG TORSDAG Simon ser ekstra glad ud, da jeg møder ham torsdag morgen inden warm-up. Han trækker mig til side og hvisker, at øverste Mazda-mekaniker har konstateret, at vores bil er mere ustabil under opbremsning, end han kan li. Derfor har han justeret an anelse på forvognen hen over natten.

Vi beslutter i øvrigt at gå lidt op i dæktryk, da det er noget tørrere nu. Og vi beholder de bløde støddæmpere bag.

Og ja, det hele handler i den grad om taktik og ikke så meget om lige præcis dette at køre – det er som om det tages for givet, at det kan vi. Warm up venter.

WARM UP, TORSDAG FORMIDDAG: Med ”ny forende”, nyt dæktryk og det hele, triller jeg ud til warm up. Og så går der alligevel fart i den. Og det skal der. Jeg kan mærke med mig selv, at det er vigtigt for min selvtillid – og dermed min speed – at komme op i rækkerne. Jeg finder nye linjer i et par af svingene, finder en ny balance mellem den nye undervogn og kørslen. På displayet med omgangstider i kabinen kan jeg se, at det virker.

Holdets andre kørere tonser ud et par omgange. Vigtigt for alvor at mærke bil og asfalten i dag, race day. Vi opdager, at vores rat, der kan tages af, driller, når vi skal knappe det på efter førerskift. Simon fikser det. Og vi tester tankning igen og igen indtil vi kan det. Så nu ved vi, at vi er forberedte på tankning og førerskifte. Er det ikke ok, Tom?

Jeg har meget mere fart i bilen nu – er nummer 18 efter warm up. Det med farten varmede. At vi er top spot på tankningen gir os forhåbning.

LØBSSTART, TORSDAG 13.00 Jeg har opgaven at starte. Efter safety car kører vi et par indledende omgange for at alle ved, hvor vi er indbyrdes. 29 biler på en pladdervåd racerbane – der er linet op til bunkebryllup i første svig, hvis vi ikke passer på.

Men det gør vi. Feltet er safe igennem første sving – og jeg har en – hallo, det er sgu da en Mazda lige der foran mig. Det bliver en lang jagt, jeg har kørt warm up 10 pladser bedre end jeg starter. Så jeg ved, jeg har mere speed end kørerne lige foran mig. Men det skal omsættes til overhalinger.

Og Mazda #14 skuffer mig aldrig. Den er nu langt bedre balanceret under bremsning. Den griber langt bedre ud ad sving. Min nye linje især gennem sving 8 ud på langsiden virker. Og på mit ca. 50 minutters stint har vi fart nok – 14 og mig – til at køre bilen til tankning på en 16.-plads.

Og tankningen bare flyver – Søren Juul fra Bil Magasinet overtager.

Senere har Henrik Würgler fra Bilen Online et kort øjeblik bilen på en placering som nr. 9… Det skyldes dels hans høje speed – dels lidt skiften plads op og ned som følge af pitstop. Men da Young Gun Henrik hopper ud er vi nummer 16. Vores målsætning om nr. 15 er lige derude.

MÅL, TORSDAG KL 17.00 Men på Le Mans – og i MX-5 4 timer er der åbenbart altid langt til mål… For mod slutningen af racet er vores hold ude mod et par uhyggeligt hurtigere konkurrenter – det er sikkert nogle af de professionelle kørere, der har lusket sig ind i feltet af journalister.

Og vi tager det ternede flag som nr. 20. Vores omhyggelighed med kørerskift, opsætning og tankning gav os noget af den speed, vi manglede for 30 timer siden. Er det ok, Tom K?

SPØRGSMÅLET er så hvornår et racerløb slutter. Når vi taler om det MX-5 løb jeg kørte i Italien i sidste uge er svaret: Aldrig.

Danmarks landshold

DK’s landshold er sammensat udelukkende af biljournalister – en blanding af youngsters og af erfarne testkørere, nogle med nogen racererfaring. Holdet er:

  • Peter Aaboe – freelance, skriver til dagligt for FDM Motor
  • Flemming Haslund – Tour og BilZonen
  • Søren Juul – BilMagasinet
  • Morten Keldsen – Berlingske Medier
  • Henrik Würgler – Bilen Online
  • Jannik Olsen – Mazda DK, teamchef

Racerbilen – teknikken, ændringerne

HELT KORT
MX-5 er Mazdas 2-personers sportsvogn efter den helt oprindelige opskrift med frontmotor, baghjulstræk, kaleche. Findes i to motorversioner, 1,8-liters med 126 hk og 2,0-liters med 160 hk. Racerbilen er baseret på 2,0’eren.

PDF tegning af bilen

MOTOR Design: 4-cylindret rækkemotor, suge

Effekt 160 hk

MODIFIKATIONER

  • Affjedring: Strammere fjedre og støddæmpere, ændrede hjulvinkler
  • Hjul: 17”-fælge i størrelsen med slicks eller regndæk
  • Bremser: Racerklodser
  • Kobling: Racerkobling
  • Gearkasse: Standard, dog er enkelte dele i nylon skifte ud med tilsvarende i metal
  • Køling: Særlig køler til gearkasse, særlig køler til bagtøj
  • Sikkerhed: Komplet bur, 6-puktsseler, brandslukker

29 racerbiler fra 25 lande stiller op til 4 timers nonstop – det første Mazda MX-5 Open Race skal køres for at fejre den lille sportsvogns 20-års jubilæum. 

Inden selve langdistanceløbet har alle fem kørere været på asfalten mindst to gange: Men de har også trænet kørerskifte – endnu en del af den vigtige strategi. Det fungerer, danskerne er hurtige til ud og ind.

Under anden test-session beslutter vi at ændre de bageste støddæmperes hårdhed. Her lander vi for at få justeret dæmperne.

At sidde der dybt nede i bilen. Spændt fast. Mens garageporten langsomt glider op. Det kunne jo være et PlayStation-spil dette her, men det er altså virkeligheden torsdag sidste uge.

Efter 4 timer kører Mazda #14 kører i parc fermé – vi må sige farvel til vores racerbil for sidste gang. Ikke et øje er tørt blandt de fem danske 4 timers-journalister.

Mazda #14 – egentlig havde vi måske mere løst til at kalde hende ”Perle”, ”Skat” eller bare ”Vores”. Men Mazda #14 lyde lidt mere racerigtigt.

En af motorsportens udfordringer – bremseduellen. Her er vi mod løbets slutning og asfalten er så lidt våd, at det giver mening at overveje at dykke inden om for enden af langsiden.

Flere billeder kan ses her i galleriet

Check Also

JDM Roadster ND NR-A

Af Christian Lunding. På det japanske marked (JDM) sælger Mazda en track-day udgave af MX-5 …