torsdag , 21. november 2024

Om siden

Five-speed.dk blev til i December 2003. Efter at have set en masse udenlandske sider om MX-5, var der måske et tilsvarende behov for et dansk MX-5 entusiast samlingssted. Hensigten med siden er, at skabe en dansk side med indhold der relaterer til alt om Mazda MX-5. Målgruppen er ejere, potentielle ejere og alle andre med interesse for denne vidunderbil.

Undertegnede, Webmaster, har hverken forstand på biler eller design af websider da jeg er uddannet Civiløkonom og er beskæftiget med offentligt indkøb. Men interessen for sportsvogne og MX-5’ere er stor og siden er forsøgt udarbejdet efter bedste evne.

Indrømmet. Siden er stærkt inspireret af andre top entusiastiske bilhjemmesider så som www.miata.net og min gode vens hjemmeside www.hi-speed.dk.

I en periode af 2004 fungerede Five-Speed.dk som Forum for MX-5 Club Danmark. December 2004 blev klubbens side opdateret af den nye webmaster hvor et nyt forum blev indviet.

I Slutningen af 2017 blev siden opdateret til et tidssvarende design via WordPress.

Siden er helt uafhængig af klubber, producenter, forhandlere og importører. Alle med interesse for MX-5 er velkomne. Gode historier eller andet spændende om MX-5, som ønskes delt med resten af entusiasterne, kan sendes til Webmaster. Er indholdet fagligt seriøst vil det med stor sikkerhed blive lagt på siden med reference til forfatteren.

Underordnet om du er vild med MX-5’ere, overvejer at købe en eller bare er alment bilinteresseret håber jeg at du vil finde inspiration på siden.

God fornøjelse og masser af vind i håret.

Christian Lunding / Webmaster