For Mazda MX-5 entusiaster

NB Jubilæumsmodel Nr. 2471

 

Ejer: Else og Knus, som skriver:

 

"Det er en jubilæumsmodel nr. 2471 ud af 7500 producerede . Den er blå som alle andre jubi´er, med 6 gear, Bilstein undervogn, læder og alt det andet som de fleste kender. Dertil kommer udstyret som Stingray alarm, Arbet fælge med 215/40x17” propper samt Remus potte. Webasto fyr og vinterhjul er udstyr til den kolde tid, samt hardtop hentet i Sverige ( Herom kan ses indlæg i Roadsterbladet nr. 23). Det skal dog nævnes at 5éren ikke bryder sig om salt, så den har det med at gå lidt i vinterhi. Vi købt den i sensommeren 2002, men fik først rigtig glæde af den i sommeren 2003. Så vidt vides har den altid kørt i det jyske. Nå ja ,så var der lige ”jydekrogen” ikke at forglemme. Det er jo et most her ovre i Jylland. Det er en dejlig bil der spiller op til narrestreger, så som rundkørsler på tid. Men vi er nu mest til at cruise ad de små snoede veje. Her gør den vidunderlige motor en god figur ved at trække rent fra bunden . 140 HK er fint til os, så vi behøver ingen turbo. Derimod sås gerne lidt forbedrede bremse-egenskaber. Hellere en god deciplin fra 100 km/t til 0 end omvendt. Derfor er den lige blevet udstyret med nye skiver og Greenstuff belægning. Så nu klarer den sig. Resten må vi køre uden om. Og så er der lige det der med Pava´s rustgaranti. Den skal jo holde sig sund i mange år, for sådan et køretøj er da værd at bevare."

© www.five-speed.dk | Disclaimer | E-mail: Webmaster | Sidst opdateret: 09/12/2012